Børnelov nr. 76 27. marts 2003

Oversættelse fra islandsk til  dansk

Lov nr. 76 27. marts 2003

Børnelov

Kap. I
 Et barns moderskab og faderskab.
§ 1.
 Et barns ret til at kende sine forældre

    Et barn har ret til at kende begge sine forældre. En moder er pligtig til at opgive hvem der er hendes barns fader, når faderskabsreglerne i § 2 ikke finder anvendelse.

§ 2.
 Faderskabsregler om børn af ægtepar og forældre i registreret samliv

    Fødes et barn af en gift kvinde anses ægtemanden som fader til barnet. Det samme gælder, hvis barnet fødes så kort tid efter ægteparrets separation eller skilsmisse, at barnet muligvis er blevet avlet under ægteskabet. Dette gælder dog ikke, hvis ægteparret var blevet separeret i den periode, hvor moderen blev gravid eller hvis moderen bliver gift eller er i Folkeregistret registreret i samliv med en anden mand, inden barnet fødes.

     Hvis barnets moder efter dets fødsel gifter sig med en mand, som hun har opgivet som barnets fader, anses han som faderen såfremt dets faderskab hverken er registreret eller anerkendt.
     Hvis barnets moder og en mand, som hun opgiver som dets fader, har registreret deres samliv i folkeregistret ved barnets fødsel, anses han som barnets fader. Det samme gælder hvis barnets moder og en mand, som hun opgiver som dets fader, registrerer deres samliv i folkeregistret senere, såfremt barnets faderskab hverken er registreret eller anerkendt.

§ 3.
Fastslåelse af et barns faderskab, som ikke er omfattet af bestemmelserne i § 2

    Hvis faderskabsreglerne i § 2 ikke finder anvendelse, bliver barnets faderskab fastslået ved en mands faderskabsanerkendelse, jf § 4, hans samtykke ifølge § 6 eller ved en domsafgørelse, jf kap. II.

§ 4.
 Faderskabsanerkendelse

    Såfremt en mand, som moderen opgiver at være barnets fader, anerkender sit faderskab ved en skriftlig erklæring over for sysselmanden, en dommer i en sag ifølge kap. II eller skriftligt, anses han for at være barnets fader. Hvis erklæringen afgives skriftligt, skal underskriften stadfæstes af en herredsrets- eller højesteretsadvokat eller to vitterlighedsvidner. Deri skal anføres, at udstederen af erklæringen har skrevet sit navn eller vedkender sig sin underskrift under tilstedeværelse af den eller dem, der stadfæster underskriften. Vitterlighedsvidner skal anføre deres cpr-numre, eventuelt fødselsdato og adresse.
     Justitsministeriet kan bestemme, at en faderskabsanerkendelse, der er indgivet i udlandet, har samme gyldighed som en faderskabsanerkendelse, der er indgivet her i landet.
     Hvis en opgivet fader er umyndig, skal hans erklæring fremsættes over for sysselmanden eller en dommer under tilstedeværelse af den umyndige persons værge.
     Såfremt en opgivet faders mentale tilstand er sådan beskaffen, at det ikke er fuldstændig sikkert, at han gør sig klart, hvilken betydning en faderskabsanerkendelse vil have, skal sagen afgøres ved dom.
     Såfremt moderen har haft et seksuelt forhold til flere end én mand i den periode, hvor hun blev gravid, skal sagen afgøres ved dom. Det er dog ikke nødvendigt, hvis der foreligger resultater af en genetisk undersøgelse, som utvivlsomt tyder på, at en bestemt mand, som moderen har opgivet som en sandsynlig fader til barnet, er dets fader. Denne mand kan da vedkende sig faderskab til barnet.
     Såfremt udfaldet af en genetisk undersøgelse medfører, at personen, som moderen har opgivet som fader til barnet, ikke kan være barnets fader, skal statskassen afholde udgifterne til den undersøgelse som sysselmanden traf beslutning om at iværksætte.

§ 5.
 Et barns moderskab ved kunstig befrugtning

    Den kvinde, der føder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, anses som dets moder.

§ 6.
 Et barns faderskab ved kunstig befrugtning.

    En mand, der har givet samtykke til at hans kone er blevet kunstigt befrugtet i henhold til bestemmelser i loven om kunstig befrugtning, anses som fader til barnet, som er således blevet til. Det samme gælder en mand og en kvinde, der har registreret deres samliv i folkeregistret.
    En mand, der har doneret sæd med det formål at den bruges ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans hustru eller samleverske, jf stk. 1, i medfør af bestemmelser i loven om kunstig befrugtning, kan ikke dømmes som fader til det barn, der er blevet til med hans sæd.
    En mand, der har doneret sæd til et andet formål end anført i stk. 2, anses som fader til det barn, der er blevet til med hans sæd medmindre hans sæd er blevet anvendt uden hans viden eller efter hans død.

§ 7.
 Registrering af et barns faderskab

    Et barn skal registreres i Folkeregistret straks efter fødslen.
     Lægen eller jordmoderen, der tager imod barnet, skal spørge en moder, der ikke er gift, om dets faderskab og protokollere hendes erklæring derom. Erklæringen skal underskrives af moderen og tilsendes Folkeregistret. Den, som moderen opgiver som barnets fader, registreres dog ikke som dets fader i Folkeregistret medmindre faderskabet er fastslået i henhold til denne lov. Ministeren for Islands Statistisk kan ved forskrifter fastsætte nærmere bestemmelser om form og gennemførelse af registreringen ifølge stk. 1 og 2.
     Er faderskab til et barn ikke blevet fastslået inden for seks måneder fra barnets fødsel, skal Folkeregistret meddele sysselmanden i den syssel, hvor moderen har fast bopæl, at barnets faderskab endnu ikke er fastslået.
     Når sysselmanden modtager meddelelse ifølge stk. 3, skal han skriftlig gøre moderen opmærksom på bestemmelserne i lovens § 1 og opfordre hende til at træffe foranstaltninger til at barnets faderskab fastslås. Hun skal vejledes om sine forpligtelser i denne forbindelse og barnets ret, samt om søgsmålskompetencen hos den mand, der anser sig for at være barnets fader.

Kap. II
 Faderskabssag ved retten.
§ 8.
 Jurisdiktion

    En faderskabssag kan anlægges her i landet såfremt:
     a.       en part i sagen er bosat her i landet,
     b.       sagsøgtes dødsbo er eller har været til skiftebehandling her i landet,
     c.       barnet er bosat her i landet.
     En sag, der føres på grundlag af denne paragraf, skal afgøres efter islandsk lov.
     Bestemmelser i internationale konventioner, som Island har tilsluttet sig, har forrang for bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 9.
 Værneting

    En faderskabssag kan anlægges ved en parts hjemting.
     Såfremt ingen af de to eller flere parter har værneting her i landet, kan sagen anlægges ved Reykjavíks Herredsret.

§ 10.
 Sagens parter

    Sagsøger i en faderskabssag kan være barnet selv, dets moder eller en mand, der anser sig som barnets fader, såfremt barnets faderskab ikke er blevet fastslået Såfremt barnets moder har anlagt sag og hun dør inden sagen er færdigbehandlet, kan den, der overtager forældremyndigheden over barnet, føre sagen videre. Hvis en mand, der anser sig som barnets fader, anlægger sag og han dør inden sagen er færdigbehandlet, kan den af hans legale arvinger, der i arvemæssig forstand står barnet nærmest eller er lige arveberettiget med det, føre sagen videre.
     Såfremt barnet selv eller dets moder anlægger sag, skal den eller de mænd sagsøges, der menes at have haft et seksuelt forhold til moderen, i barnets mulige avlingstid. Hvis en mand dør inden sagen anlægges, kan sagen anlægges mod den legale arving, der i arvemæssig henseende står barnet nærmest eller er lige arveberettiget med det.
     Hvis en person, der anser sig for at være barnets fader, anlægger sag, skal barnets moder sagsøges, og hvis hun er død, da barnet selv.

§ 11.
 Sagsomkostninger

    Såfremt et barn er sagsøger i en sag, skal salær til sagsøgerens advokat fastsættes af dommeren og afholdes af statskassen, samt sagsøgerens øvrige sagsomkostninger, herunder omkostninger ved tilvejebringelse af genetiske undersøgelser og andre sagkyndige erklæringer.

§ 12.
 Sagsbehandlingen

    Faderskabssager behandles som almindelige civile sager forsåvidt ikke andet er foreskrevet i denne lov.
     Retsmøder i en faderskabssag skal afholdes for lukkede døre.

§ 13.
 Talsmand

    Hvis sagsøgte ikke giver møde ved en sags tingfæstning eller hvis han ikke giver møde på et senere tidspunkt i sagen, kan dommeren under særlige omstændigheder beskikke ham en talsmand. Talsmanden skal så vidt muligt have samråd med sin klient. Dommeren fastsætter ved sagens afgørelse salær til talsmanden, der udredes af statskassen, og det kan bestemmes, at sagsøgte helt eller delvis skal tilbagebetale salæret.

§ 14.
 Partsforklaringer

    En sags parter har ved dommerens indkaldelse pligt til at møde for retten og afgive forklaring. Såfremt sagsøgeren undlader dette, bør sagen afvises. Det samme skal ske, hvis sagsøgeren nægter selv at underkaste sig en undersøgelse ifølge § 15 eller at lade barnet undersøge, hvis han har forældremyndigheden over barnet. Hvis en part iøvrigt nægter at give møde i retten, kan dommeren tage i brug de samme retsmidler over for parten som over for et vidne.

§ 15.
 Genetiske undersøgelser

    I henhold til krav kan dommeren ved kendelse bestemme at en blodundersøgelse af sagens parter og barnet skal foretages samt andre sagkyndige undersøgelser, herunder genetiske undersøgelser. De pågældende har pligt til at medvirke til blodprøver samt andre specialundersøgelser til sagens oplysning. Dommeren kan på samme måde ved kendelse bestemme, at der skal foretages en blodundersøgelse og en genetisk undersøgelse af forældre og efter omstændighederne parternes søskende, samt deres øvrige børn. Kendelser i henhold til nærværende stykke kan påkæres til Højesteret.
     Politiet har pligt til at efterkomme en dommers anmodning om bistand ved indbringelse af parterne til undersøgelse ifølge stk. 1.

§ 16.
 Dommerens tilvejebringelse af materiale

    Dommeren kan om nødvendigt selv tilvejebringe bevismateriale, såfremt han tidligere uden resultat har rettet henvendelse til parterne om at tilvejebringe dette.

§ 17.
 Bevis

    En mand skal anses som barnets fader, hvis resultatet af genetiske undersøgelser tyder utvivlsomt på at han er barnets fader.

§ 18.
 En sags afslutning

    En sag, der procederes i henhold til dette kapitels bestemmelser, kan afsluttes med et retsforlig, såfremt parterne bliver enige herom, men ellers ved dom, medmindre sagen afvises eller ophæves.
     Dommeren skal tilsende Folkeregistret oplysninger om barnets fader på en blanket, der fås hos Islands Statistisk.

§ 19.
 Anonymitet og offentliggørelse af dommen

    Inden genparter af retsprotokoller og dombøger udleveres til andre end en sags parter, skal de oplysninger slettes fra dem, som det af hensyn til private interesser findes naturligt at holde fortrolige.

Kap. III
Søgsmål til anfægtelse af et barns faderskab
eller til annullering af faderskabsanerkendelse.
§ 20.
 Jurisdiktion og værneting

    Om jurisdiktion og værneting i sager i henhold til dette kapitel finder §§ 8 og 9 anvendelse.

§21.
 Sagens parter.

    Faderskabssag til anfægtelse af et barns faderskab kan anlægges af barnet selv og dets moder. Ligeledes kan den, der er registreret som barnets fader ifølge § 2 anlægge sag, og efter hans død den arving, der arvemæssigt står lige med eller nærmest barnet som arving.

    En sag til annullering af en faderskabsanerkendelse kan anlægges af barnet, den, der har anerkendt barnets faderskab og barnets moder .
     Et barns eller en moders sag skal rettes mod fadereren, og efter hans død mod den af hans arvinger, der står lige med eller nærmest barnet som arving. En sag, der anlægges af en fader eller den, der kommer i stedet for ham, skal rettes mod barnets moder, og efter hendes død mod barnet selv.

§ 22.
 Sagsbehandling m.v.

    Bestemmelserne i §§ 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18 stk. 2 og §19 finder anvendelse på sager, der føres i henhold til dette kapitel.

§ 23.
 Anfægtelse af et barns faderskab, hvor barnet er blevet til ved kunstig befrugtning

    Såfremt en mand har give samtykke til at hans kone eller samleverske, jf § 6 stk. 1, bliver kunstigt befrugtet , vil der i en sag i henhold til dette kapitel kun være muligt at godkende en påstand om anfægtelse af barnets faderskab, såfremt det er åbenbart, at barnet ikke var blevet til ved den kunstige befrugtning.

§ 24.
 En sags udfald

   En sag, der føres i henhold til bestemmelser i dette kapitel, kan afsluttes med et retsforlig, hvis parterne bliver enige herom, i overensstemmelse med de genetiske undersøgelser, men ellers ved dom, medmindre sagen afvises eller ophæves.

Kap. IV
 Bidragsydelser i forbindelse med fødsel og graviditet.
§ 25.
 Bidrag til moderen

    Sysselmanden kan resolvere at barnets fader skal betale bidrag til dets moder i indtil tre måneder før og efter barnets fødsel, efter krav fra hende, når særlige omstændigheder foreligger.
     Hvis moderen bliver syg som følge af graviditet eller fødsel kan sysselmanden efter krav fra hende resolvere at barnets fader skal betale hende et månedligt bidrag til sygepleje og underhold, dog ikke for en længere periode end ni måneder efter fødslen.
     En mand kan tilpligtes at betale bidrag i henhold til denne paragraf selvom barnet er dødfødt.

§ 26.

Omkostninger som følge af graviditet, fødsel m.v.

     Hvis det bevises, at barnets fader har overfaldet barnets moder som beskrevet i § 58, skal sysselmanden efter hendes krav resolvere, at faderen skal betale alle omkostninger i forbindelse med graviditet og fødsel.

      Efter en kvindes krav kan sysselmanden endvidere resolvere, at den, der besvangrer hende, jf. stk. 1, skal betale omkostningerne i forbindelse med en lovlig abort for hende.

§ 27.
 Forfaldsdag m.v.

    Bidragene, der er anført i §§ 25 og 26, forfalder til betaling allerede ved deres fastsættelse medmindre sysselmanden ved resolution bestemmer andet.
     Bidrag ifølge stk. 1 kan ikke fastsættes længere tilbage i tiden end et år efter at kravet blev fremsat, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende.
     Bidrag i.h.t. §§ 25 og 26 tilkommer barnets moder.

Kap. V
 Forældremyndigheden.
§ 28.
 Forældremyndighedens indhold

    Forældre har pligt til at sørge for deres barn og vise omsorg for det og respekt og varetage deres forældremyndigheds- og opdragelsesforpligtelser sådan som det bedst tjener barnets tarv og behov.
    Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod psykisk og fysisk vold og anden nedværdigende optræden.
     Forældre skal sørge for lovmæssig undervisning af deres barn og opdrage det til flid og sædelighed. Forældre skal efter formåen sørge for at deres barn får uddannelse og erhvervsmæssig træning i overensstemmelse med dets evner og interesser.
     Forældremyndigheden indebærer forældres ret og pligt til at bestemme over et barns personlige forhold og hvor barnet skal bo. Den af forældrene, der er indehaver af forældremyndigheden, repræsenterer endvidere barnet i juridisk henseende.
     Et barn har ret til den ene eller begge forældres forældremyndighed, indtil barnet bliver myndigt, og de har forældrepligt over for barnet. Indehaveren af forældremyndigheden har pligt til at sørge for at barnet har samvær med den anden af sine forældre medmindre det strider mod barnets tarv og behov efter rettens eller lovbestemt myndigheds vurdering.
     Forældre skal have samråd med deres barn inden spørgsmål vedrørende barnets forhold afgøres, i det omfang som barnets alder og udvikling giver anledning til. Barnets mening skal tillægges øget vægt efterhånden som barnet bliver ældre og modnes.
     Hvis den ene af indehaverne af forældremyndigheden er forhindret i at varetage sine forældremæssige pligter, er den andens nødvendige beslutninger om barnets personlige forhold gyldige.
     Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, kan den ene af forældrene ikke rejse til udlandet med barnet uden den andens samtykke.

§ 29.
 Indehavere af forældremyndigheden.

    Et barn har ret til at begge forældre varetager forældremyndigheden, hvis de er gift, jf dog § 31 stk. 3, eller har registreret deres samliv i Folkeregistret.
     Er forældrene hverken gift eller har deres registreret samliv når barnet fødes, har moderen alene forældremyndigheden, jf dog § 32 stk. 1.
     Hvis en forælder, der ikke er gift og alene har forældremyndigheden over sit barn, indgår ægteskab eller samliv med en anden end den anden forælder, får stedforælderen eller samlivsfællen også forældremyndigheden, forsåvidt registreret samliv i folkeregistret har varet uafbrudt mere end et år. En stedfaders eller stedmoders eller en samlivsfælles forældremyndighed er kun gældende så længe ægteskabet eller samlivet varer, jf dog § 30 stk. 2
     Bestemmelser i § 28, § 30 stk. 5 og 6, § 32 stk. 3.-5, §§ 33, 34 og 35 finder endvidere tilsvarende anvendelse på andre end forældre, der er indehavere af forældremyndigheden til et barn i henhold til nærværende lov.

§ 30.
 Forældremyndighed ved dødsfald

   Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, tilfalder forældremyndigheden den efterlevende forælder sammen med dennes ægtefælle eller samlivsfælle, jf § 29 stk. 3, hvis det forholder sig sådan.
     Har den ene af forældrene forældremyndighed alene, og dør denne, har stedforælderen eller samlivsfællen, der også har varetaget forældremyndigheden, jf § 29 stk. 3, fortsat forældremyndigheden efter forældremyndighedsindehaverens død.
    Har en af forældrene alene forældremyndigheden og dør denne, overgår forældremyndigheden til den anden forælder.
     Hvis indehaveren af forældremyndigheden dør, kan forældremyndigheden ved aftale ifølge § 32 eller dom overdrages til en anden person, efter dennes begæring, men ellers til den som forældremyndigheden ellers tilkommer ifølge stk. 1-3, hvis det er til barnets bedste.
     Hvis et dødsfald bevirker, at ingen har forældremyndigheden, overgår den til børneværnsudvalget.
    Hvis indehaverne af forældremyndigheden har bestemt, hvem der efter deres død skal have forældremyndigheden, skal denne beslutning efterkommes, medmindre den er i modstrid med loven eller hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
     Erklæringen ifølge stk. 6. skal afgives skriftligt og underskrift af den skal stadfæstes af sysselmanden eller en herredsrets- eller højesteretssagfører. Det skal tydeligt anføres, at udstederen af erklæringen har skrevet sit navn eller vedkender sig sin underskrift under tilstedeværelse af den, der stadfæster underskriften, og at han er blevet vejledt om erklæringens retslige virkninger.

§ 31.
 Forældremyndighed ved forældrenes skilsmisse eller ophævelse af samlivet

    Der skal tages stilling til forældremyndigheden ved separation og skilsmisse samt ved ophævelse af samliv, der har været registreret i Folkeregistret.
     Forældre kan træffe aftale om fælles forældremyndighed eller at den ene af dem skal have forældremyndigheden.
     Hvis gifte forældre går fra hinanden uden at opløse ægteskabet, kan de bestemme, at den ene af dem skal have forældremyndigheden.
    Hvis der opstår uenighed om forældremyndigheden ved forældrenes separation, skilsmisse eller opløsning af samlivet, der har været registreret i Folkeregistret, finder bestemmelserne i § 34 anvendelse.

§ 32.
 Forældres aftaler om forældremyndighed

    Forældre kan træffe aftale om fælles forældremyndighed. I aftalen om fælles forældremyndighed skal det anføres, hos hvilken af forældrene barnet skal have fast bopæl og hvor det som regel skal være bosat.
     Forældre kan aftale, at forældremyndigheden skal overgå fra den ene af forældrene til den anden eller, at aftalen om fælles forældremyndighed skal bortfalde og forældremyndigheden varetages af den ene af forældrene.
     Forældre kan ved aftale overdrage forældremyndigheden til andre, forsåvidt børneværnsudvalget bifalder den ordning. Hvis forældremyndigheden varetages af den ene af forældrene, skal den anden forælder have ret til at udtale sig.
     En aftale mellem forældre om forældremyndighed kan tidsbegrænses, dog ikke for kortere tid end seks måneder.
     En aftale om forældremyndighed træder i kraft ved sysselmandens stadfæstelse. Sysselmanden skal tilsende Folkeregistret en kopi af forældrenes stadfæstede aftale om forældremyndigheden. Sysselmanden skal vejlede parterne om aftalens retslige virkning.  Han kan afslå at stadfæste en aftale, hvis den er i modstrid med barnets tarv og behov og han skal gøre det, hvis den strider mod loven.

§ 33.
 Mægling

    Sysselmanden skal over for parter i sager om forældremyndighed, samvær og dagbøder tilbyde sagkyndig rådgivning med henblik på bistand ved at finde frem til en løsning af sagen under hensyn til hvad der er bedst for barnet. Den, der yder rådgivning, kan tale med barnet, som sagen angår, hvis han mener at dette tjener barnets interesse, med samtykke fra indehaverne af forældremyndigheden.
     Sysselmanden kan undlade at tilbyde sagkyndig rådgivning ifølge stk. 1, hvis han mener, at den ikke er nødvendig eller ikke er formålstjenlig.
     Den, der yder rådgivning i henhold til stk. 1, har tavshedpligt om det han får viden om i sit arbejde eller vedrørende sit arbejde, som skal være fortroligt ifølge § 18 i lov om statsansattes rettigheder og forpligtelser. Overtrædelse af tavshedspligt straffes i henhold til kap. XIV i straffeloven.
     Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivning ifølge stk. 1 samt om serviceaftaler med dem, der varetager den slags rådgivning.

§ 34.
 Dom om forældremyndighed m.v.

    Når forældre er uenige om forældremyndigheden afgøres sagen ved dom, hvis der ikke er opnået enighed om forældremyndigheden ved forlig. Hvis forældre søger skilsmisse ved retten, afgør dommeren samtidig tvisten om forældremyndigheden. Sysselmanden kan udstede bevilling til skilsmisse for et ægtepar selv om en sag om forældremyndighed verserer ved retten.
     Dommeren afgør hvem af forældrene skal have forældremyndigheden under hensyn til hvad der er bedst for barnet. Der kan ikke fastsættes fælles forældremyndighed ved dom, men forældre kan ved et retsforlig bestemme, at forældremyndigheden skal være fælles.
     Ved afgørelsen af en sag om forældremyndighed skal det bl.a. tages i betragtning, hvorvidt forælderen, der kræver at få forældremyndigheden, er blevet hindret i at have samvær med barnet.
     Ved uenighed om forældremyndighed skal dommeren efter begæring fra den ene af forældrene eller begge fastsætte børnebidrag ved dom, såvel som omfanget af samværet mellem barn og forælder under hensyn til hvad der er bedst for barnet, såfremt det ikke er lykkedes at opnå forlig herom, såfremt der er blevet nedlagt påstand om dette i stævningen eller sagsøgtes fremstilling. Dommeren kan afstå fra at træffe afgørelse om indholdet af samværsretten, hvis den løsning findes bedst for barnet.
     Om behandling af disse sager gælder i øvrigt bestemmelserne i kap. VI.
     Dommeren skal sende til Folkeregistret oplysninger om udfaldet af sager om forældremyndighed på en blanket, som fås hos Islands Statistisk.

§ 35.
 Midlertidig kendelse om forældremyndighed m.v.

    Er der anlagt retssag om forældremyndigheden, kan retten efter krav fra en af parterne ved kendelse bestemme, hos hvem forældremyndigheden midlertidigt skal lægges under hensyn til hvad der er bedst for barnet. Ved samme kendelse kan dommeren midlertidigt træffe afgørelse om samværsret og bidrag.
     Såfremt retten afviser krav om ophævelse af fælles forældremyndighed mens sagen er til behandling i retten, kan retten ikke desto mindre træffe midlertidig afgørelse om barnets faste bopæl, retten til samvær og bidrag. I en sådan sag kan dommeren endvidere bestemme, at et barn skal bo hos sine forældre skiftevis, forsåvidt den ordning bedst stemmer med barnets interesser.
     Kendelser ifølge stk. 1 og 2 kan ændres når særlige forhold foreligger, hvis det findes at være til barnets bedste.
     Såfremt en sag om forældremyndighed ikke er afsluttet ved herredsretten, kan dommeren efter krav fra en af sagens parter ved kendelse bestemme, at barnet ikke må bringes ud af landet før sagen er afsluttet. Hvis en sag om forældremyndighed verserer ved Højesteret, kan Højesteret på samme måde træffe afgørelse om, at det ikke er tilladt at bringe barnet ud af landet. Dommeren skal umiddelbart sende afgørelser om rejseforbud til Rigspolitichefembedet.
    Herredsretsdommerens kendelse ifølge stk. 1-4 kan påkæres til Højesteret efter almindeligt gældende regler. Kære af en kendelse om rejseforbud ifølge stk. 4 har dog ikke opsættende virkning på kendelsen.

     En kendelse ifølge stk. 1-4 er ikke bindende for retten, når der skal træffes afgørelse om forældremyndighed, samværsret eller børnebidrag ifølge § 34.
     Dommeren bliver ikke inhabil til at træffe afgørelse i en sag ifølge § 34 alene af den grund at han har afsagt en kendelse ifølge stk. 1-4.
     En kendelse ifølge stk. 1-4 bortfalder automatisk, når en dom afsiges om forældremyndigheden. Dette gælder dog ikke, hvis dommeren har besluttet, at anke af dommen har opsættende retsvirkning. Under disse forhold bortfalder kendelsen automatisk, når enten herredsretsdom i sagen bliver bindende om afgørelse af sagens genstand, jf § 44 stk. 1 eller der afsiges dom i Højesteret.

     Bestemmelsen i § 34, stk. 6 finder anvendelse på kendelser ifølge stk. 1-3.

Kap. VI
 Retssager vedrørende tvist om forældremyndigheden.
§ 36.
 Jurisdiktion

    Retssager vedrørende tvist om forældremyndigheden kan anlægges her i landet hvis:
     a.       sagsøgte er bosat her i landet,
     b.       barnet eller børnene, som sagen angår, er bosat her i landet,
     c.       sagsøgeren er islandsk statsborger og det er godgjort at han på grund af sin nationalitet ikke kan anlægge sag i det land hvor han bor eller hvor sagsøgte eller børnene bor, eller
     d.       begge forældre er islandske statsborgere og sagsøgte modsætter sig ikke at sagen anlægges her i landet.
     En sag, der føres i medfør af stk. 1, skal afgøres efter islandsk lov.
     Bestemmelser i internationae konventioner, som Island har sluttet sig til, bør have forrang for bestemmelserne i stk. 1 og 2.
     Hvis der nedlægges påstand om forældremyndighed i en ægteskabssag, finder reglerne i ægteskabslovgivningen om jurisdiktion og værneting anvendelse. Angående forældremyndighedens del af sagen bør bestemmelserne i dette kapitel iagttages.

§ 37.
 Værneting

    En sag bør anlægges ved barnets hjemting eller alternativt ved sagsøgtes hjemting. Hvis ingen af dem har hjemting her i landet, kan sagen anlægges ved sagsøgerens hjemting.
     Har ingen af parterne eller barnet hjemting her i Island, kan sagen anlægges ved Reykjavíks Herredsret.

§ 38.
 Sagsbehandlingen

    Sager vedrørende forældremyndighed føres efter almene regler om civile sager medmindre andet er foreskrevet i nærværende lov.
     Retsmøder i en forældremyndighedssag bør afholdes for lukkede døre.
     Behandling af sager om forældremyndighed skal fremskyndes.

§ 39.
 Talsmand.

    Hvis sagsøgte ikke giver møde ved sagens tingfæstning, eller hvis han ikke møder frem på et senere tidspunkt i sagen, kan dommeren under særlige omstændigheder udnævne en talsmand for ham. Talsmanden skal om muligt have samråd med sin klient. Dommeren fastsætter ved sagens afgørelse et salær til talsmanden, der udredes af statskassen, men det kan bestemmes, at sagsøgte helt eller delvis skal tilbagebetale salæret.

§ 40.
 Mægling

    Dommeren kan bestemme, at der skal foretages mægling mellem parterne i medfør af bestemmelsen i § 33 i stedet for at han gør det selv.

§ 41.
 Anbringender

    Parterne kan påberåbe sig nye søgsmålsgrunde og nedlægge nye indsigelser helt frem til at sagen bliver optaget til dom.
     Dommeren er ikke bundet af parternes anbringender.

§ 42.
 Tilvejebringelse af materiale

    Dommeren følger med i indsamling af sagens materiale. En sags parter er pligtige til, når dommeren indkalder dem, at give møde i retten og afgive forklaring. Parterne kan tvinges til at komme for retten i overensstemmelse med bestemmelserne i § 55, stk. 1 i civilretsplejeloven.
     Dommeren kan forelægge parterne at tilvejebringe bestemte akter, der angår deres eller deres børns forhold. Hvis en part ikke retter sig efter dommerens henstilling eller er ude af stand til det, kan dommeren selv tilvejebringe de akter, som han mener er nødvendige for at sagen kan pådømmes.
     Dommeren kan pålægge parterne at indhente erklæringer fra sagkyndige, hvis han mener der er behov for det. Dommeren kan på eget initiativ tilføje skønspunkter ved rettens udmelding af skønsmænd. Om erklæringer i henhold til dette stykke gælder i øvrigt regler om skønsmænd udmeldt af retten.
     Dommeren kan bestemme, at omkostninger ved tilvejebringelse af materiale, som han henstiller om eller som han selv tilvejebringer i henhold til denne paragraf, skal udredes af statskassen.

§ 43.
 Et barns ret til at udtale sig om sagen m.v.

    Har et barn den nødvendige modenhed, skal det have lejlighed til at udtale sig om sagen medmindre det kan anses at have skadelig virkning på barnet eller at det er uden betydning for sagens udfald. Dommeren kan pålægge en sagkyndig at sætte sig ind i barnets holdning og afgive erklæring i henhold til bestemmelserne i § 42. Når en sagkyndig person ikke er udnævnt af retten kan dommeren pålægge en sagkyndig at sætte sig ind barnets holdning og afgive erklæring herom.
     Dommeren kan bestemme, at det skal forbydes den ene eller begge parter at være tilstede mens han undersøger barnets mening. En børnesagkyndig person, som dommeren har pålagt at undersøge et barns mening, har samme ret.
     Der skal over for parterne redegøres for, hvad der er fremkommet om barnets mening. Hvis parterne ikke får adgang til en erklæring om barnets mening, skal det indføres i protokollen, hvilke oplysninger de får.
     Dommeren skal såfremt han finder det påkrævet underrette børneværnsudvalget om barnets forhold. Børneværnsudvalget bør tage sagen til behandling på grundlag af bestemmelserne i børneværnsloven og finde passende støtteforanstaltninger for barnet.

§ 44.
 Domsslutning, anonymitet og offentliggørelse af dommen

    I domsslutningen skal herredsretsdommeren altid anføre hvorvidt anke af dommen har opsættende retsvirkning. Frist til at påanke herredsretsdommen til Højesteret er én måned. Når herredsretsdommeren bestemmer, at anke opsætter dommens retsvirkning, bliver dommen først bindende om udfaldet af sagens genstand, når ankefristen udløber, såfremt ankestævning da ikke er udstedt. En sådan dom bliver dog bindende om udfaldet af sagens genstand, såfremt parterne skriftligt afstår fra deres ret til at anke. Når en dom ankes inden ankefristens udløb, opsættes dens retsvirkning, såfremt det har været anført i domsslutningen. En sådan dom bliver dog bindende om udfaldet af sagens genstand, hvis sagen ophæves ved Højesteret eller Højesteret afviser sagen.
     Om anonymitet og offentliggørelse af dommen finder bestemmelsen i §19 anvendelse.

Kap. VII
 Gennemførelse af afgørelse om forældremyndighed.
§ 45
 Gennemførelse af afgørelse om forældremyndighed

    Hvis den, som et barn opholder sig hos, nægter at udlevere det til indehaveren af forældremyndigheden, kan herredsretsdommeren efter krav fra denne bestemme, at forældremyndigheden tillægges ved fogedforretning. Om sagsbehandlingen gælder bestemmelser i kapitel 13 i lov om ekskution, men dog bør bestemmelserne i § 43 i nærværende lov iagttages. Der skal ikke betales gebyr til statskassen når krav fremsættes i henhold til denne paragraf.
     Hvis parten, som barnet opholder sig hos, nægter, til trods for herredsretsdommerens kendelse, at udlevere barnet eller at give oplysninger, som sysselmanden mener er uundgåelige for at sikre gennemførelse af forretningen, kan sysselmanden efter krav fra rekvirenten afsige kendelse om dagbøder, jf § 48. Dagbøderne skal beregnes for hver dag, der går fra afsigelsen af kendelsen indtil barnet er udleveret til rekvirenten eller de begærede oplysninger er blevet overgivet til sysselmanden. Dagbøder tilfalder statskassen. Bestemmelser i §§ 48 og 49 gælder om dagbøder i henhold til denne paragraf.
     Hvis det kommer til eksekution ifølge stk. 1 skal sysselmanden indkalde en repræsentant fra børneværnsudvalget for at være til stede ved forretningen for at varetage barnets interesser. Sysselmanden kan anmode om bistand hos politiet ved forretningen og politiet har pligt til at gennemføre pålæg fra sysselmanden. Politibetjente skal ikke være uniformerede ved forretningen. Fogedforetningen skal gennemføres på en sådan måde at barnet belastes mindst muligt og sysselmanden kan indstille forretningen, hvis han mener at der kan være særlig risiko for at barnet lider skade af, såfremt den fortsættes.

Kap. VIII
 Samværsret m.v.
§ 46.
 Samværsret

    Barnet har ret til regelmæssigt samvær med den af forældrene, som det ikke bor hos, såfremt det ikke strider mod dets interesser. Ved skilsmisse eller ophævelse af samlivet har begge forældre pligt til at finde en løsning, der sikrer at barnets ret tilgodeses hvad dette angår.
    Den af forældrene, som barnet ikke bor hos, har på en gang ret og pligt til at pleje samvær og samkvem med sit barn. Samme forælder skal betale omkostninger som følger af samværet medmindre andet er bestemt ved aftale, jf stk. 3 eller ved kendelse, jf § 47 stk. 1.
    Forældre kan aftale hvordan samværet skal udøves i praksis og denne praksis skal da ikke være i modstrid med barnets tarv og behov.
     Forældre kan anmode sysselmanden om at stadfæste aftalen ifølge stk. 3. Sysselmanden skal vejlede dem om aftalens retsvirkninger. Sysselmanden kan afstå fra at stadfæste en aftale, hvis den strider mod barnets tarv og behov.

 § 47

Sysselmandens kendelse om samvær

     Sysselmanden træffer beslutning om samvær i henhold til denne paragraf ved kendelse. Beslutningen bør altid træffes ud fra hvad der er bedst for barnet.
     Hvis forældrene er uenige om samværet afsiger sysselmanden efter begæring fra en af forældrene kendelse om omfanget af samværsretten og hvordan den skal udøves, herunder hvem af forældrene der skal bære omkostningerne ved barnets rejser. Under særlige forhold kan sysselmanden efter begæring fra den af forældrene, som barnet ikke bor hos, træffe bestemmelse om vedkommendes ret til at have kontakt med barnet i form af brevveksling og telefonsamtaler og lignende.

     Hvis den ene eller begge forældre er døde eller det er umuligt for en forælder at pleje sine samværsforpligtelser over for barnet, kan nærmeste pårørende til den forælder kræve at sysselmanden træffer afgøresle om deres samvær med barnet i overensstemmelse med stk. 2.

     Når særlig grund taler derfor, kan sysselmanden bestemme ved kendelse efter forudgående samråd med børneværnsudvalget, at samværet skal være overvåget eller bistået af børneværnsudvalget eller en særligt udnævnt tilsynsmand.

     Sysselmanden kan ændre eller ophæve en kendelse eller en aftale om samvær, hvis en sådan løsning menes at være det bedste for barnet.

     Sysselmanden kan afvise at bestemme omfanget af samværsretten eller at ændre beslutning om samvær, hvis en sådan løsning menes at være bedst for barnet.
     Hvis særlige episoder efter sysselmandens vurdering bevirker, at barnets samvær med den ene af forældrene strider mod dets tarv og behov, kan han bestemme at samværsretten ikke er gældende.

     Selvom omfanget af samværet er blevet bestemt ved dom eller retsforlig, jf § 34, har sysselmanden samme hjemmel til at ændre denne afgørelse som hvis det var blevet bestemt ved hans kendelse.

     Om behandling af sager i henhold til denne paragraf gælder bestemmelserne i kap. XI.

§ 48.
 Dagbøder for at sikre samvær

    Samvær med barn i henhold til resolution, forældrenes retsforlig eller deres aftale, stadfæstet af sysselmanden, kan gennemtvinges med dagbøder, såfremt den af forældrene, der har forældremyndigheden hindrer den anden forælder eller andre, der har ret til samvær med barnet, i at udøve den.
     Sysselmanden kan efter krav fra den, der har ret til samvær med barnet ifølge stk. 1 pålægge indehaveren af forældremyndigheden til at ophæve hindringerne under dagbødeanvar på indtil ISK 30.000 pr. dag. Dagbøder kan ikke pålægges for en længere periode end 100 dage ad gangen. Dagbøder pålægges ikke før end ankefristen ifølge § 78 er udløbet eller justitsministeriets har afsagt kendelse, hvis sysselmandens kendelse om samvær er blevet påkæret. Hvis samvær er blevet bestemt ved en herredsretsdom, kan dagbøder ikke pålægges før end efter at ankefristen er udløbet eller Højesterets dom er afsagt.
     Sysselmanden kan efter krav fra den, der har ret til samvær med barnet ifølge stk. 1, afsige en kendelse om at dagbøderne ikke bortfalder, før hindringerne er ophørt og samvær har fundet sted tre gange under tilsyn af en repræsentant for børneværnsudvalget i overensstemmelse med gældende regler om samvær.
     Ved sagens undersøgelse kan sysselmanden anmode om bistand fra børneværnsudvalget eller en særligt udnævnt tilsynsmand i forbindelse med praktisk gennemførelse af samværsretten. Sysselmanden kan udsætte i indtil seks uger at tage stilling til krav om dagbøder under særlige omstændigheder. Om behandling af disse sager gælder iøvrigt bestemmelserne i kap. XI.
     Dagbøder skal fastsættes ved kendelse og pålægges for hver dag, der går fra afsigelsen af resolutionen indtil forhindringerne ophæves.
     Pålagte dagbøder bortfalder, når sysselmanden mener at forhindringerne er ophævet.
     Dagbødekrav forældes i løbet af et år. Forældelsesfristen regnes fra afsigelsen af kendelsen.

§ 49.
 Udlæg for dagbøder

    Der kan gøres udlæg for dagbøderefter begæring fra den, der er forhindret i at nyde samværsretten, og de tilfalder statskassen. Der skal ikke betales afgift til statskassen for krav i henhold til denne paragraf.

§ 50.
 Samvær sikret ved fogedforretning

    Hvis indehaveren af forældremyndigheden hindrer samvær til trods for pålæg om dagbøder og udlæg for disse kan herredsretten efter krav fra den, der har ret til samvær med barnet, tillade at samværet sikres ved en fogedforretning. Om behandling af sagen og gennemsførelse af fogedforretningen finder bestemmelserne i § 45 anvendelse.

§ 51.
Et barns påtænkt rejse ud af landet

    Hvis den ene af forældrene har samværsret med barnet, må den anden forælder ikke bringe barnet ud af landet medmindre den samværsberettigede, på bevislig måde er blevet underrettet om den påtænkte bortrejse med mindst 30 dages varsel. Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvordan samværet da skal tilrettelægges, kan sagen forelægges sysselmanden til afsigelse af kendelse. Behandlingen af sagen skal fremskyndes.

§ 52.
 Ret til oplysninger om barnet

    Den af forældrene, der ikke er indehaver af forældremyndigheden, har ret til fra den anden forælder at få oplysninger om dets forhold, herunder om helbred, udvikling, ophold i børnehave, skolegang, interesser og sociale kontakter.
     Den af forældrene, der ikke har forældremyndighed, har ret til at få oplysninger om barnet fra børnehaver, skoler, sygehuse, sundhedsklinikker og socialkontorer, socialudvalg, børneværnsudvalg og politi. Ret i henhold til dette stykke omfatter ikke tilladelse til at få oplysninger om forhold omkring indehaveren af forældremyndigheden.
    Institutioner og myndigheder, der er nævnt i stk. 2, har dog tilladelse til at nægte at give oplysninger, hvis forælderens interesser af at udnytte dem menes at burde vige for væsentligt vægtigere almene eller private interesser, herunder hvis afgivelsen af oplysninger menes at være skadelig for barnet.
     Et afslag på ydelse af oplysninger om barnet i.h.t. stk. 3 kan kæres til sysselmanden inden to måneder fra forælderen fik meddelelse om beslutningen. Sysselmandens beslutning i henhold til dette stykke kan ikke påkæres til justitsministeriet.
     Under særlige omstændigheder kan sysselmanden efter begæring fra indehaveren af forældremyndigheden beslutte at afskære den anden forælder aadgang til at få oplysninger ifølge stk. 2. Bestemmelsen i § 78 finder anvendelse på kære af en sådan sysselmandsbeslutning.

Kap. IX
 Forsørgelse af barnet.
§ 53.
 Forældres forsørgelsespligt m.v.

    Forældre er, sammen eller hver for sig, forpligtet til at forsørge deres barn. Forsørgelse af barnet skal ske under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets behov.
     En plejeforælder er forpligtet til at forsørge sit plejebarn som var det den pågældendes eget barn, hvis vedkommende har forældremyndigheden ifølge § 29 stk. 3. Det samme gælder om en forælder i samliv, der har forældremyndigheden i henhold til samme bestemmelse.

§ 54.
 Børnebidrag med et barn ved fastlæggelse af forældremyndigheden

    Der skal tages altid tages stilling til ydelse af børnebidrag ved separation og skilsmisse samt ved bestemmelse om, hvem forældremyndigheden skal tillægges ved ophævelse af samliv, der har været registreret i Folkeregistret. Det samme gælder, når forældre indgår en aftale om ændring af forældremyndigheden ifølge § 32.

§ 55.
 Aftale om børnebidrag

    En aftale om børnebidrag med et barn er kun gyldig, hvis sysselmanden stadfæster den eller der indgås et retsforlig om bidraget.
     Det er ikke tilladt at aftale lavere børnebidrag end det til enhver tid gældende børnebidrag i henhold til loven om socialforsikring. I nærværende lov kaldes det normalbidrag.
     En forælders bidragspligt kan ikke begrænses til en lavere alder end barnets 18. år. Når det forholder sig sådan, at forældre indgår en midlertidig aftale om forældremyndighed, jf § 32, stk. 4, er det dog tilladt at aftale bidragsydelser for en periode af samme længde som forældremyndigheden er fastsat i henhold til aftalen.

§ 56.
 Hvem kan kræve børnebidrag

    Den, der afholder udgifterne ved et barns forsørgelse, kan kræve, at bidraget fastsættes og opkræves, såfremt den pågældende har forældremyndigheden eller barnet bor hos ham i henhold til en lovmæssig ordning.
     Såfremt bidrag er blevet betalt af det offentlige, indtræder den pågældende myndighed eller institution i den i stk. 1 omtalte ret.

§ 57.
 Resolution eller dom om bidrag

    Hvis en forælder ikke varetager sin forsørgerpligt over for sit barn, kan sysselmanden ved en resolution pålægge vedkommende at betale bidrag med barnet. Bidrag kan dog ikke fastlægges for en tid, der ligger mere end et år tilbage fra kravets fremsættelse, medmindre helt særlige omstændigheder foreligger.
     Bidrag skal fastsættes under hensyn til barnets behov og begge forældres økonomiske kår og andre livsvilkår, herunder deres erhvervsevne.
     I en børnebidragsresolution må der hverken fastsættes et lavere bidragsbeløb end normalbidrag eller en forælders bidragspligt begrænses til en lavere alder end 18 år.
     Har forældrene indgået en midlertidig aftale om forældremyndighed, jf § 32 stk. 4, er det dog tilladt at resolvere om bidrag for lige så lang tid som forældremyndigheden er fastsat til i henhold til aftalen.
     Justitsministeriet udsteder retningslinjer om vejledende beløb vedrørende krav om bidrag ud over normalbidrag ifølge stk. 3.
     Når retten afgør en tvist om faderskab eller forældremyndighed skal den også, efter begæring, afgøre uoverensstemmelse om bidrag i dommen i medfør af bestemmelserne i denne paragraf.

§ 58.
 Særbestemmelser om forsørgelsespligt

    Er faderen til barnet blevet dømt for overtrædelse af kap. XXII i straffeloven mod barnets moder og det menes at moderen er blevet gravid herved, kan bidraget ansættes således at det dækker samtlige udgifter til barnets underhold.

§59.
 Resolution om bidragsydelser fra Socialforsikringsinsstyrelsen

    Er der fremsat begæring om bidrag med et barn, hvor det kan forudses at sagen vil trække i langdrag, idet den forælder, som begæringen er rettet mod, er bosat i udlandet eller det er særlig vanskeligt at opnå kontakt med vedkommende, kan sysselmanden midlertidigt resolvere at Socialforsikringstyrelsen skal yde bidrag til barnet. Midlertidigt bidrag kan ikke fastsættes højere end normalbidrag og ikke længere tilbage i tiden end begæringen over for forælderen omfatter. Et sådant krav skal dog aldrig resolveres for en tid der ligger mere end et år tilbage, og barnet skal have været bosat her i landet i den tid. Midlertidigt bidrag, som ydes af Socialforsikringsstyrelsen i henhold til nærværende bestemmelse, kan opkræves hos den bidragspligtige forælder i overensstemmelse med sysselmandens resolution over for vedkommende, men er i øvrigt uerholdbart.
     Er en forælder, der er bosat i udlandet, ved en udenlandsk afgørelse blevet pålagt at betale til en forælder til et barn, der er bosat her i landet, bidrag med barnet som er lavere end normalbidrag, kan sysselmanden ved resolution fastsætte, at Socialforsikringsstyrelsen skal yde bidrag til den forælder, som barnet bor hos, som udgør differencen på bidragsbeløbet og normalbidrag. Hvis det i en udenlandsk bidragsafgørelse er bestemt, at en forælder, der er bosat i udlandet, ikke skal betale bidrag med barnet, kan sysselmanden ved en resolution bestemme, at Socialforsikringsstyrelsen skal yde normalbidrag til den forælder som barnet bor hos.

§ 60.
 Resolution vedrørende særlige udgifter

    Det kan resolveres, at den bidragspligtige skal yde et særligt i bidrag til betaling af udgifter ved barnets dåb, konfirmation, køb af briller, retning af tænder, som følge af sygdom, begravelse eller i anden særlig anledning.
     Bidrag ifølge stk. 1 kan kun resolveres såfremt der fremsættes begæring herom over for sysselmanden inden tre måneder efter udgifternes afholdelse, medmindre det godtgøres at der foreligger rimelig grund til overskridelse af fristen.
     Justitsministeriet udsteder retningslinjer om vejledende beløb vedrørende krav om særlige bidrag ifølge denne paragraf.

§ 61.
 Forsørgelsespligtens udløb

    Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år.
     Pligt til betaling af bidrag ophører før den tid, hvis barnet indgår ægteskab medmindre sysselmanden bestemmer andet.

§62.
 Bidrag til uddannelse eller jobtræning

    Til trods for bestemmelserne i § 61 er det tilladt at resolvere at en forælder skal betale et bidrag til barnets uddannelse eller jobtræning i henhold til vedkommendes krav fra dets 18 års alder og helt til dets fyldte 20. års alder. Bestemmelsen i § 57 stk.1, 2. pkt. gælder tilsvarende.
     Sysselmanden kan ændre resolution ifølge stk. 1, hvis der fremkommer begrundet krav herom, såfremt det bevises at forælderens eller barnets forhold har ændret sig.

§ 63.
 Betaling af bidrag

    Bidraget erlægges månedsvis forud, medmindre andet er bestemt ved lov.
     Bidrag i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilkommer barnet og skal bruges til dets tarv. Den, der kan kræve bidrag ifølge § 56, opkræver dog bidrag og modtager ydelse i eget navn.

§ 64.
 Ændring af aftale eller retsforlig om bidrag

    Sysselmanden kan ved resolution ændre en stadfæstet aftale om bidrag eller retsforlig, jf § 55, hvis der fremkommer begrundet krav herom, såfremt

     a.       omstændighederne har ændret sig væsentligt,
     b.       aftale eller retsforlig strider mod barnets behov eller
     c.       aftalen eller retsforliget ikke er i overensstemmelse med forældrenes økonomiske kår.
     Afgørelse om bidrag, der er forfaldet til betaling, inden begæringen fremsættes, bliver dog ikke ændret medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.

§ 65.
 Ændring af resolution eller dom om bidrag

    Sysselmanden kan ændre en myndigheds bidragsresolution og afgørelse om bidrag, der er truffet ved dom , hvis der fremkommer et begrundet krav herom, forsåvidt det er godtgjort at forældrenes eller barnets forhold har ændret sig.
     Bestemmelsen i § 64, stk. 2 finder her tilsvarende anvendelse på myndighedernes bidragsresolutioner.

Kap. X
Ydelse af underholdsbidrag. Inddrivelsesmulighedrer.
§ 66.
 Adgang til udlæg

    Bidraget kan inddrives ved udlæg på grundlag af en dom, et retsforlig eller en resolution. Det samme gælder andre ydelser som sysselmanden afsiger resolutioner om ifølge kap. IV. og IX.
     Ydelser ifølge stk. 1, som omfattes af en aftale stadfæstet af sysselmanden, kan også inddrives ved udlæg.

§ 67.
  Socialforsikringsstyrelsens betalingspligt

    Socialforsikringsstyrelsen er pligtig til at betale ydelser til rethavere ifølge kap. IV og IX, der er bosat her i landet, i henhold til dom, retsforlig, sysselmandsresolution eller aftale stadfæstet af ham, dog indenfor de af loven om socialforsikring stillede grænser.

Kap XI.
 Myndigheders behandling og afgørelse af sager i henhold til nærværende lov.
§ 68.
 Islandske myndigheders jurisdiktion

    Myndighederne kan afgøre de sager, der er knyttet til andre stater i følgende tilfælde:
     a.       hvis et barn som sagen angår er bosat her i landet,
     b.       hvis den, som begæringen er rettet mod, er bosat her i landet.
     Bestemmelser i internationale konventioner om jurisdiktion, som Island har sluttet sig til, har forrangsstilling over for bestemmelserne i § 69.

§ 69.
 Stedlig kompetence

    Tvister, der afgøres af sysselmanden efter denne lov, skal afgøres i distriktet, hvor barnet bor. Hvis et barn flytter mellem distrikter inden en sag er afsluttet, bestemmer sysselmanden, hvor sagen er til behandling, hvorvidt han afslutter sagen eller videresender den til sysselmanden i det distrikt, som barnet flytter til.
     Hvis et barn ikke er bosat her i landet, skal resolutioner i sager afsiges hvor den, som begæringen er rettet mod, er bosat.
     Hvis der samtidig verserer sager, der er ensartede og angår søskende, der ikke er bosat i samme afgørelsesdistrikt, bør sagerne forenes og de skal afgøres i distriktet, hvor der skulle træffes afgørelse om begæringen der fremsattes først.
     Justitsministeriet afgør i hvilket distrikt der skal afsiges resolution, hvis hverken barnet eller den, som begæringen er rettet mod, er bosat her i landet, eller såfremt der ellers er tvivl om hvor sagen skal afgøres i henhold til ovennævnte.

§ 70.
 Parternes krav og meddelelse om sagsbehandling

    Sagens parter skal fremsætte klare krav over for sysselmanden. Efter at der fremkommet henvendelse fra en part i en sag, skal modparten indkaldes for sysselmanden eller gives lejlighed til at udtale sig skriftligt om den, jf § 71, stk. 2 og 3.
     Hvis en part ikke efterkommer sysselmandens opfordring om fremmøde ved en sags behandling eller om at sende en skriftlig redegørelse om sin holdning til den, skal sysselmanden på bevislig måde tilsende ham sagens akter og give ham frist til at udtale sig skriftligt om sagen eller lejlighed til at give møde hos sysselmanden på et bestemt tidspunkt. I brevet skal der redegøres for hvilke konsekvenser det kan få, hvis der ikke reageres på sysselmandens indkaldelse eller opfordring.
     Har modparten fast bopæl eller kendt adresse i en anden stat, finder loven i den stat anvendelse på forkyndelse af meddelelser. Et modtaget rekommanderet brev eller forkyndelse af meddelelse ved stævningsmand anses dog altid for tilstrækkelig forkyndelse. Det samme gælder, hvis modparten underskriver en meddelelse fra sysselmanden om at han har fået udleveret en genpart.
     Sysselmanden kan offentliggøre en meddelelse om sagens behandling i Lovtidende, hvis:
     a.       der ikke kan tilvejebringes oplysninger om modpartens adresse,
     b.       udenlandske myndigheder nægter eller undlader at offentliggøre meddelelser                  om sagens behandling,
     c.       offentliggørelse ikke lykkes i henhold til loven i den stat, hvor det blev                                        forsøgt at offentliggøre meddelelsen, eller
     d.       modtagelse af et rekommanderet brev er blevet afvist på modpartens adresse.
     I meddelelsen, der offentliggøres i Lovtidende, skal der anføres navn, cpr-nr. og om muligt partens sidste kendte adresse, kravets omfang og henvisning til den lovhjemmel, den er baseret på, en opfordring til parten om at møde frem ved berammelse af sagen på et bestemt sted og tidspunkt, og endelig hvilke konsekvenser det kan få hvis der ikke reageres på sysselmandens opfordring. Meddelelsen skal offentliggøres i Lovtidende mindst 30 dage inden sagen skal behandles.
     Hvis en ny berammelse af en sag fastsættes, når den foretages, er yderligere meddelelser om den beslutning ikke nødvendig til parter, der er til stede, når den meddeles.

§ 71.
 Sagsbehandling

   Forsåvidt ikke andet er bestemt i nærværende lov, finder forvaltningslovens bestemmelser anvendelse på sagsbehandlingen.
     Sysselmanden bestemmer hvorvidt han indkalder parterne, sammen eller hver for sig, for at gennemgå sagen, eller hvorvidt han giver dem lejlighed til at udtale sig skriftligt om den, alt efter sagens natur og omfang samt parternes behov. Sysselmanden skal dog altid opfylde en parts ønske om at måtte udtale sig mundtligt om den pågældende sag.
     Sysselmanden kan bestemme, at når det gælder modparten, skal sagen behandles hos sysselmanden i det distrikt, hvor modparten bor.
     Om et barns ret til at udtale sig i en tvist om samvær gælder bestemmelserne i § 43 mutatis mutandis.

§ 72.
Undersøgelse af en sag

    Sagens parter skal tilvejebringe de akter, som sysselmanden finder nødvendige ved sagens afgørelse. Endvidere kan sysselmanden om nødvendigt på eget initiativ tilvejebringe materiale, jf § 10 i forvaltningsloven.
     Hvis den begærende part ikke reagerer på indkaldelse eller opfordring fra sysselmanden om tilvejebringelse af akter, jf § 70, stk. 1 og 2, kan sysselmanden afslå at afgøre sagen. Sysselmandens nægtelse skal være skriftlig og en genpart af den skal tilsendes modparten, såfremt han var blevet gjort bekendt med begæringen.
     Såfremt modparten i en sag ikke reagerer på sysselmandens indkaldelse eller opfordring om tilvejebringelse af akter, jf § 70, kan sysselmanden kræve udleveret en fotokopi af hans selvangivelse, straffeattest eller politirapporter fra de respektive myndigheder.

§ 73.
 Forligsmægling

    Sysselmanden skal foretage mægling mellem parterne inden han træffer beslutning i tvister medmindre mægling helt åbenbart er meningsløs eller parten ikke reagerer på sysselmandens gentagne indkaldelser. Hvis parterne i en sag bor eller opholder sig hver i sit distrikt, kan der mægles der, hvor kendelse i sagen skal afsiges eller der hvor parten bor eller opholder sig.
    Såfremt børnesagkyndig rådgivning er givet i medfør af bestemmelserne i § 33, er forligsmægling fra sysselmandens side unødvendig ifølge § 74.

§ 74.
Høring m.v.

    Sysselmanden kan anmode om udtalelse fra børneværnsudvalget, når der menes at være grund dertil, og bistand fra udvalget under sagens behandling. Sysselmanden skal, hvis det findes påkrævet, oplyse børneværnsudvalget om barnets omstændigheder. Børneværnsudvalget bør tage sagen til behandling på grundlag af bestemmelserne i børneværnsloven og finde en passende løsning for barnet.

§ 75.
 Parternes ret til aktindsigt

    Bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 15-19 gælder om parternes ret til at gøre sig bekendt med dokumenter og andre akter angående sagen.
    Sysselmanden kan afskære parternes fra adgang til akter, der giver oplysninger om et barns holdning, hvis det kan antages at det kan være skadeligt for barnet eller forholdet mellem barnet og en forælder.
     Hvis en part nægtes adgang til akter som helhed, skal sysselmanden dog gøre vedkommende bekendt med disses resultater, hvis det kan komme på tale at de vil danne grundlag for sagens afgørelse.

§ 76.
Kendelsens form og indhold

    Sysselmandens kendelse skal altid være skriftlig og undertegnet i to enslydende eksemplarer, et til hver af parterne. En kopi af kendelsen skal opbevares af sysselmanden.
     Resolutionen skal bl.a. indeholde følgende punkter:
     a.       parternes navne og cpr-numre,
     b.       Navn og cpr-nummer på barnet eller de børn som sagen angår,
     c.       parternes påstande,
     d.       parternes væsenligste begrundelser og anbringender,
     e.       kortfattet og klar beskrivelse af sagens omstændigheder,
     f.        begrundelse for sagens udfald jf forvaltningslovens § 22,
     g.       hovedkonklusion, der skal sammenfattes i slutningen af kendelsen i en                            særskilt konklusion,
     h.       sysselmandens embedsbetegnelse og datoen for kendelsen.
     I kendelsen bør der gives oplysninger om adgang til at kære, kærefristen og angivelse af klageinstans.
     I selve kendelsen bør fuldbyrdelses- og tvangsmulighederne nævnes, såfremt de findes, samt hvorvidt kære til justitsministeren har opsættende virkning.

§ 77.
 Forkyndelse af kendelsen

    Sysselmandens kendelse skal forkyndes for sagens parter ved stævningsmand, sendes med rekommanderedt brev eller forkyndes på anden bevislig måde.

§ 78.
 Administrativ rekurs

    Sagens parter kan påkære sysselmandens kendelse til justitsministeren inden for to måneders frist fra kendelsens datering. Behandling af kæren i medfør af forvaltningsloven samt nærværende lovs bestemmelser, forsåvidt de finder anvendelse.

     Sysselmanden kan i kendelsen bestemme at kære til justitsministeren har opsættende retsvirkning.

Kap. XII
 Bekendtgørelse, ikrafttrædelse, overgangsbestemmelser m.v.
§ 79.
 Bekendtgørelse

    Justitsministeren kan ved bekendtgørelse fastsætte nærmere bestemmelser om sysselmandens sagsbehandling og arbejdsformer samt om enkelte forhold angående implementering af nærværende lov.

§ 80.
 Ikrafttrædelse

    Denne lov træder i kraft den 1. november 2003.
   

§ 81.
 Overgangsbestemmelser.

    Denne lov finder anvendelse på retssager ifølge kap II, III og VI i loven som er blevet tingfæstet efter den 1. november 2003.
     Er en retssag, tingfæstet før den 1. november 2003, som ikke er færdigbehandlet på dette tidspunkt, skal den behandles og pådømmes efter børneloven, nr. 20/1992, med senere ændringer. Det samme gælder hvis kendelsen i en sådan sag påkæres til Højesteret eller en dom påankes.
     Denne lov skal finde anvendelse på forvaltningsspørgsmål, der kommer til behandling hos myndighederne efter lovens ikrafttrædelse.
     Om behandling og afgørelse af forvaltningsspørgsmål der er kommet til behandling hos sysselmænd før 1. november 2003 og ikke er færdigbehandlet på det tidspunkt, finder børneloven, nr. 20/1992, med senere ændringer, anvendelse. Det samme gælder, hvis kendelse i en sådan sag kæres til justitsministeren.
     Denne lov skal finde anvendelse på genoptagelse af sager selvom de blev afgjort ved dom før lovens ikrafttrædelse. Det samme gælder genoptagelse af forvaltningsakter.
     Bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 3 og § 23 finder ikke anvendelse på børn, der er født før den 1. juli 1992.
     Denne lovs materielle regler gælder udelukkende på omstændigheder, der finder sted efter lovens ikrafttrædelse.

§ 82.

Ændringer af andre love

Ved nærværende lovs ikrafttræden ændres følgende lovbestemmelser:

1. Ordene „ i henhold til § 15 i børneloven nr. 20/1992" i § 5, stk. 10 i lov om Kommunernes Inkassocentral nr. 54/1971, erstattes af: i henhold til børneloven.
2. Følgende ændringer bør foretages i § 59 i lov nr. 117 af 20. december 1993 om socialforsikringen:

1. Ordene „i henhold til § 15 i børneloven nr. 20/1992" i stk. 1, første punktum, bortfalder.
2. Ordene „kapitel III i børneloven nr. 20/1992" i stk. 1, sidste punktum, erstattes af: kapitel IX i børneloven.
3. Ordene „ § 21, stk. 1 i børneloven nr. 20/1992" i stk. 2, litra a, erstattes af: § 25, stk. 1 i børneloven.
4. Ordene „ § 21, stk. 2 i børneloven nr. 20/1992" i stk. 2, litra b, erstattes af: § 25, stk. 2 i børneloven.
5. Ordene „ § 22, stk. 1 i børneloven nr. 20/1992" i stk. 2, litra c, erstattes af: § 26, stk. 1 i børneloven.

1. Ordene „ § 13, stk. 1" på to steder i § 3 i lov om social bistand nr. 118 af 23. december 1993, erstattes af: § 62, stk. 1.
2. Følgende ændringer bør foretages i loven om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om forældremyndighed, tilbagelevering af bortførte børn m.v. nr. 160 af 27. december 1995:

1. Ordene „ § 63 i børneloven om retsmøder og § 75" i § 13, stk. 2 erstattes af: § 38, stk. 3 i børneloven om retsmøder og § 45.

Ordene „ § 34, stk. 4" i § 17 erstattes af: § 43.